søndag den 28. september 2014

It's only love - give it away

Lidt strøtanker fra en varm sommeraften…. et ikke færdigt indlæg, men sådan er det bare nogle gange!

Værsgo:

Jeg læste for nyligt en overskrift af en kvinde, der beskrev sig selv som et menneske med nærmest upassende lidt sans for drama. Så tænkte jeg…. det giver god mening! Helt personligt og menneskeligt, så er jeg nok egentlig frygtelig udramatisk, sådan i forhold til hvad jeg ser rundt omkring mig. Ikke-drama eller udrama (hvad fanden hedder det???) betyder for mig, at man ikke holder noget hemmeligt, hvorfor der ikke er behov for drama. Skåret sådan helt ud i pap, så betyder det vel, at når jeg siger A, så mener jeg rent faktisk A. Det er sjovt hvordan sådan noget fungerer… 

Men satme om ikke der alligevel er drama rundt omkring mig! Så jeg er kommet frem til, at jeg er den udramatiske person der så er sådan en slags magnet for drama - fordi jeg ikke sådan rigtig har den inden mig selv!


I stedet for drama, er jeg så udstyret med en velovervejet kontanthed som kan presse andre folk en lille (stor) smule. Det er sikkert heller ikke altid rart at der bliver talt lige ud af posen, til gengæld tænker jeg, at det da må være meget rart at folk ligesom ved hvad jeg mener - sådan første gang jeg siger det. Når folk bliver pressede eller utrygge ved den kontante facon, siger de: "Du er sådan meget direkte"!!! Som om at det noget skidt eller farligt. Det er altså sådan jeg er - jeg har ikke valgt det lige skulle være den adfærd, men det er nu engang bare lige sådan det er blevet. Og det er jeg faktisk ret godt tilfreds med.


Nogle menesker bliver så også ret trygge fordi de ved, at hvis de ber om min mening, så får de den. Med respekt selvfølgelig, men jeg gider ikke rigtig pakke det alt for meget ind. Problemet med at pakke tingene ind i alt for mange ord og floskler og store armbevægelser er, at der lægger sig en tåge, et slags røgslør over den rigtige sandhed. Og så skal man klemme øjnene rigtig meget sammen for helt at finde ud af hvad der er op og hvad der er ned - og nogle gange er tågen så tyk, at man aldrig finder ud af det! 


Jeg har været ved at falde i den der fælde…. At ligge et røgslør og lade som om - og spille et spil for ligesom at lade tingenes tilstand være status q og ikke skulle tage stilling til den rigtige sandhed. Man træder bare vande og svarer ikke rigtigt på spørgsmålene og står på det samme felt i ret lang tid. Problemt er bare at man spiller med mennesker. Og et endnu større problem er, at ikke alle kan vinde! Der skal være en der taber, sådan er reglerne når man spiller. Og det er bare ikke det værd - det er ikke i orden. Ikke for nogen!


Jeg gider ikke det der spil mere, jeg er ved at få ondt i fødderne af at træde vande og ondt i hovedet af at knibe øjnene sammen for at se igennem tågen, som jeg efterhånden er bekymret for aldrig letter. Og jeg er enormt træt af det her meget sagte, men alligevel øredøvende drama rundt omkring på spillepladen - og jeg gider ikke trækkes ind i det, for det er ikke på den måde jeg fungerer. 


Så jeg tager min brik, jeg trækker mig, jeg taber, om i vil! Så kan jeg forhåbentlig vifte tågen væk og slippe for dramaet - tror sgu ikke der er nogen der har godt af det i længden. Folk har bedre af en masse kærlighed, det tror jeg er meget bedre at omgive sig med end drama.


Så tillykke til dem der vandt - jeg vil være helt ærlig og sende en masse kærlighed afsted. Det koster mig ikke noget, og det føles dejligt udramatisk og direkte :-)


God søndag.



mandag den 18. august 2014

Jeg er her stadig!!!!!

Hvad havde i regnet med…. 
At i ligefrem slap for mig??? Nej nej, den går alligevel ikke.


Glem det!


Jeg er tilbage, endnu mere bossy og irriteret end tidligere! Har brugt tiden på at spekulere… over livet, og hvad man lige skal fylde det med af ting og sager og mennesker og hvad man skal undgå! Der er åbenbart mere man skal undgå end jeg lige havde forudset - og det irriterer mig, at jeg ikke havde spottet det noget før. 

Man bør undgå drama! Det er spild af tid, jeg siger det bare. Man får hovedpine af folk og deres drama og idiotiske opførsel. 

Man bør undgå psykopater! Det er spild af penge, jeg siger det bare. Man får alt for mange bekymringer af psykopatiske mennesker og alle deres undskyldninger.

Man bør helt klart undgå kedsomhed. Det er så meget spild af energi, jeg siger det bare. Man får kvalme af folk og deres nøddekurvsliv og mangel på humor.

HVAD TÆNKER I NU???? 

Åh åh, hun er sgu da sur for en sikkerheds skyld. Tja tjo måske. Jeg havde en tanke om at blive en mere mild ladyboss, men har måttet indse at mine spekulationer har trukket i en anden retning - så mildhed er ikke en mulighed! Jeg er bare fed up med alt mulig bla bla bla og meningsløs jammer og bekymringer og ting der tynger en så skuldrene hænger nede ved knæene.

Glem det! 

Så tillykke til jer, nu kan i svælge i mit brok igen!

PS. Jeg er forresten blevet gift - på den måde jeg tidligere her beskrevet!
PPS. Havde sådan cirka verdens fedeste sko på!!

torsdag den 13. marts 2014

Intet nyt er godt nyt, eller???

Nå men verden er endnu ikke gået i stå… til trods for at chef med misforstået opfattelse af udbetaling af løn endnu ikke har hostet op med mine penge. Tværtimod fornemmer man et vis forbehold og en sær tilbageholdelse af MINE penge, da nogle påstår at selvsamme chef (direktør, kommunikationsdirektør, branchedirektør - kald det hvad du vil) ikke har haft beføjelse til at ansætte mig og anden medarbejder. Beføjelse… eller mangel på samme! Er det ikke lige præcis den slags beføjelser man har som direktør? Ligger det ligesom ikke lidt i selve titlen på en eller anden måde? 

Måske er det mig, der helt fuldstændig har misforstået det der pulserende erhvervsliv, for jeg var bare af den opfattelse, at det oftest var direktører der havde den slags beføjelse i sidste ende…. Ikke i denne her virksomhed, åbenbart! Argh dumme dumme dumme ladyboss, der blev du da vist lige snydt. (Speaking of: Har Basim virkelig snydt? Og hvorfor er det et problem, at der var et flag med på scenen? Det er bare et flag, ik. Eller hvad?)

Havde engang en slags 'kæreste', der svarede til spørgsmålet om vi var sådan exclusive kærester, at det ikke liiiige var på den måde vi var sammen! What the f…? Det er da sådan cirka det fedeste svar man kan ønske sig. Lige bortset fra min veninde der fik svaret: nej vi skal ikke ses mere på Valentines! Suuuuuper tidspunkt lige at fyre den af - situationsfornemmelse much….

Har i hele denne her jagt på mine penge fået en del flashbaks til lige netop før nævnte 'kæreste'. Eller ikke ham personligt, fordi han var en hat - men det han sagde. For det er åbenbart noget der forfølger mig - at jeg tror én ting, men så forholder tingene sig bare slet ikke sådan. Vil du have løn? Det er ikke lige på den måde du er ansat her!!! Tænker at det er noget jeg lige vil begynde at gøre folk opmærksom på, for de fleste mennesker regner vel med, at der i forbindelse med en ansættelse, en kontrakt, møder og forskellige opgaver følger den store gevinst…… tadaaaaaaa.. løn. Eller er det bare mig, der går rundt i min helt egen tossede drømmeverden? 

Bob bob bob - ik!

Det mest positive, er sgu da at ens tålmodighed kun kan blive bedre, da man stort set ikke laver andet end at vente. Og vente. Og vente. Og vente en lille smule mere! 

Venter stadig!

Nå men så fik jeg læst de der Jussi Adler bøger! Not that amazed though! 

Det bliver nok ikke den serie jeg skal læse igen og igen. Blev faktisk ret irriteret på den sidste. Hvad er der med ham der Marco? Ej mand, han irriterede mig til sidst. Bla bla bla Marco… Hvad med hele det der trekantsdrama og hvem fanden skød dem og hvorfor? Det har jeg endnu ikke fået svar på, og jeg har ikke fundet ud af om der overhovedet er et svar på vej. Kommer der en bog mere eller hvad er planen? Er nu gået i gang med en bog om en kinesisk mor og forskellen mellem hendes meget strenge børneopdragelse og hendes venners ikke så strenge børneopdragelse. Har indtil videre fundet ud af, at hvis jeg var blevet opdraget af en kinesisk mor, ville jeg sikkert have været enormt dygtig i skolen og kunne spille meget godt på et instrument - her snakker vi nok klaver eller violin, men jeg ville til gengæld ikke have været så glad for dyr og fritid. Så er nok kommet frem til, at opdragelse ved dansk mor er ganske udmærket!

Venter forresten stadig!


onsdag den 22. januar 2014

Hvornår går verden egentlig i stå???

Der er nu snart gået en måned siden jeg for første gang i mit liv sagde ja til en advokat, om at sætte gang i en stævning. Jeg havde ikke lige spekuleret over hvordan sådan noget ville føles, fordi jeg har aldrig tænkt tanken, at på et eller andet tidspunkt i mit liv ville det være nødvendigt for mig at ty til.

Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive det her med at stævne en anden person… Det virker jo et eller andet sted så sygt, at man skal så langt ud, at det er eneste løsning, for at man kan få sin manglende løn. Og selvom jeg er sur og vred og skuffet og frustreret og forvirret og en masse andre ting i samme kategori, så er det da egentlig ikke ret sjovt at sagsøge en person man rent faktisk har stolet på. Det var bare den forkerte at stole på, for lige at citere L.O.C! Nogle gange føles det meget naturligt, hvis man sådan ser the big picture og hele forløbet, og andre gange føles det så bizart, hvis man bryder tingene ned.

Jeg er mest en person der ser tingene ud fra The Big Picture!

Jeg havde mange overvejelser omkring hvorvidt denne stævning overhovedet skulle blive en realitet eller ej, og hvordan jeg lige får taget den beslutning. det var egentligt nemt nok...  alt indeni mig skreg bare, at det skulle blive en realitet, så nu er det sådan.

Det var en af de der situationer, hvor man ikke rigtig synes man kan gøre andet. Nu er det bare sådan det er, ingen vej tilbage, nu er den skrevet sendt og snart afleveret; signed, sealed, delivered….

Og hverdagen går videre, helt som før. Bare lige med det i mente, at her en dag får jeg en mail om hvad der videre skal ske i sagen. Ellers gør jeg jo helt som jeg plejer at gøre. Står op, laver mine ting, gør det jeg skal, dag efter dag. Og nogle gange, som nu for eksempel, kan jeg tage mig selv i at tænke…. Hvorfor fanden går hele verden ikke i stå???  Eller hvorfor er alting ikke forandret??? Der er jo sket noget helt fuldstændigt vildt, hvorfor er jeg ikke helt forandret??? Hvorfor er jeg ikke helt oppe at køre konstant over den her mærkelige, ubeskrivelig irriterende situation jeg lige havnede i??? Måske er det fordi det bare er så sygt langt ude og langt fra alt hvad jeg er vant til - heldigvis. Måske er det fordi, at man som menneske bare tilpasser de de situationer man står i og de sving der er på vejen. Måske er det fordi det lidt er en situation jeg bare ikke kan ændre på, og det er ikke en situation jeg selv har skabt. Var det bare en åndet kæreste som der var bøvl med, så kunne jeg slå op. Var det bare en veninde der opførte sig skørt, så kunne jeg snakke med hende, var det bare familien der var tosset, så kunne jeg tage afstand fra det. Men det drejer sig om penge som jeg ikke har fået, men som jeg har krav på, fordi jeg har udført mit arbejde som jeg skulle. Og hvad hjælper det at være oppe at køre, hvad kan det forandre???

Jeg kan ikke slå og eller tage afstand fra den her situation, den hænger som en sky over hovedet konstant, men den forandrer ikke mig som person, åbenbart. Og heldigvis for det.  Jeg bliver ikke deprimeret over at have den her sky hængende, heller ikke over det faktum, at jeg kan ske ikke at få medhold i retten (det sker bare Æ!). Jeg kan ikke gå og spekulere over det konstant og male fanden på væggen. Jeg må forholde mig til at udfaldet bliver enten A eller B. I det ene tilfælde får jeg penge, i det andet tilfælde skal jeg betale penge. Og jeg ville da være en idiot, hvor ikke jeg håbede og krydsede alt hvad jeg har og sendte positive varme tanker ud til alle de karmeguder jeg kender ude i kosmos om at det bliver et udfald til min fordel. Uanset hvad udfaldet bliver, så er der en plan og der er taget stilling til det - det er det mest realistiske at gøre. Men årh for fanden hvor  er det det  bare er så mega frustrerende og bare vente og vente og vente lidt mere.

Så nogle gange går min hjerne i selvsving og jeg bliver indebrændt i sådan en grad, at jeg kan sætte mig for mig selv og mugge og skælde ud, og få meget små øjne og en snerpet mund og bare sige alt det højt som jeg kun kan når jeg er alene med mig selv. Og det føles godt, og så går det op for mig - det er derfor hverdagen jo går videre helt som den skal - når jeg bare får lov til at brænde en sikring i ny og næ og sige grimme ting, så er det ude af hovedet og ude af kroppen lige for en stund, og så kan jeg være glad igen og bruge min tid og energi på noget der er lidt mere vigtigt -  eksempelvis bryllups forberedelser, perler eller jobsøgning!
 
Men skulle du have lidt overskud og ekstra energi, så tænk lige en go tanke for mig og send den ud i universet - for min skyld.

På forhånd tak.

torsdag den 16. januar 2014

Dårlig samvittighed på fødderne

Hvorfor får man først dårlig samvittighed over at købe ting når man ER kommet hjem med dem?????

Wuuuuups! Kom til at købe sko i dag. Hele 3 par. Er det for meget, jeg kan ikke helt finde ud af det.
Måske det lige er i overkanten. Men det er altså sådan lidt et led i det her med at have en sjovere hverdag… For det gør bare ens dag meget sjovere når man kommer hjem med sine nye sko og kan trisse rundt i dem. 

Og på sigt gør det jo mange flere hverdage og weekender sjovere når man så ifører sig skoene. Så faktisk vil jeg mene, at de 3 nye par sko er en form for terapi. Det tror jeg da nærmest de fleste ville give mig ret i! 

Det ville være fedt nok, hvis jeg kunne sige, at jeg blev presset til at købe dem, men det ville ikke være rigtigt! Eller måske lidt… Mener lidt, at min sko-køber-veninde-in-crime faktisk satte mig lidt under pres, og sådan lidt heppede på at jeg skulle købe dem, så det var derfor jeg endte med så mange… Ej, det passer overhovedet ikke en skid, det var sgu mig selv der syntes det var en god idé. Til mit store forsvar vil jeg så lige sige, at der var 2 for 1, så at gå fra butikken uden 2 par ville jo være fuldstændigt vanvittigt dumt… Og vi er ret kloge, så derfor 2 par. 

Og et andet par et andet sted. Argh - dårlig samvittighed velkommen til. Skal straks have sat nogle gamle sko til salg på nettet - det lover jeg at jeg nok skal få ordnet i weekenden. Jeg lover det! 

Og så var det lige jeg fandt the silver lining…. jeg har nemlig endelig fået indkøbt en buksedragt som jeg ikke ligner en helt spasser i…. og alle tre par sko passer til den. Jaaaaamen altså, hvor heldig kan man være! Jeg kan jo nu se, at jeg aldrig ville kunne undvære de sko, så rent faktisk er det jo bare helt perfekt at de nu står inde på tøjværelset og venter på at jeg skal gå i dem.

Pause...

Har lige været inde og prøve skoene igen, og de passer til alt. Hverdag, fest, arbejde (som kommer lige om lidt) og ja… alt.

Min dårlige samvittighed er hermed væk. 

søndag den 12. januar 2014

En sjovere hverdag - how to.

For helvede, det er skide irriterende ikke at have et arbejde, og konstant tænke på hvornår det lige dukker op. Det er sgu da en stor bekymring at mukke rundt i ledighed - det er sgu ikke noget for mig. Så nu er året sgu startet med et hav af udsendte ansøgninger og medsendt karma til samtlige virksomheder der modtager min ansøgning! 

Til trods for frustration over jobmangel og den der bette sag om den manglende løn…. så har jeg har prøvet at have en lidt sjovere hverdag ved ligesom at lave de ting jeg gider… eller bruge mere tid på det jeg synes er sjovt, og få det andet overstået hurtigt.  Har skrevet ansøgninger - boring men meget nødvendig! Jeg bliver snart bims af at gå herhjemme med mig selv og desperat få det der job, så nu synes jeg helt ærlig godt de der milliarder af ansøgninger snart må give pote. Ellers lejer jeg fandme den det der lokale inde ved Danmarksgade og åbner en eller anden biks!!!

Jeg har lavet det huslige - even more boring, men også ret nødvendigt… Overvejer, at når jeg har åbnet biksen dernede, så skal jeg bruge tiden på at opfinde ting der kan gøre rent og ordne alle de huslige pligter for mig/os herhjemme, for det er satme noget af det værste jeg ved! Kan man ikke afskaffe det?

Når alle de sure pligter så er overstået, så har jeg brugt tiden på at lave noget sjovere. Jeg lavet mine kreative projekter for det er virkelig meget sjovere. Jeg har set tv, det er godt at slappe af til, og det er faktisk muligt at sidde og nørkle med kreadims eller noget computerdims mens fjerneren kører. Nogle gange hører jeg oss radio, men lige pt. synes jeg bare det er rart der kører et tv når jeg bare går rundt med mig selv. Jeg har spillet en masse spil på min mobil - hold nu kæft det kan man blive fanget af. Ja det vidste de fleste sikkert godt, men når man nu har alverdens tid i løbet af sådan en ganske almindelig dag og måske 2 af timerne ar brugt på spil, såååååå….. skal man nok lige overveje om man har fået sig en eller anden form for afhængighed og så liiiiiige stoppe lidt med alt det spillen. Så det gør jeg nok lige snart, tænker jeg.  

Jeg har læst i min bog/mine bøger. Jeg har løbet. Jeg har været på udsalg, jeg har lavet aftaler med venner, jeg har snakket i telefon og lavet en ønskeseddel til kommende bryllup.  Jeg har hjulpet en veninde med at flytte, jeg har haft besøg af en anden veninde, jeg har fået brunch, og lavet aftaler med flere veninder. Jeg har kælet for mine katte, jeg har grint og snakket og nydt livet sammen med ham herhjemme. Så selvom jeg er uden job, så er det hele nu ikke sådan helt skidt, og jeg synes sgu min hverdag allerede er lidt sjovere end i slutningen af det gamle år. Og weekenderne er pr. definition bare gode, fordi de er weekender…  Og nu er den her snart slut - sådan noget crap! Men ja ja, sjovere hverdag…. i morgen er det igen hverdag, og jeg tager lige en dag mere med at søge job og frustrere mig og brokke mig over det. Og når jeg er færdig med det, så laver jeg noget sjovt! 

Så I skal altså ikke være urolige for jeres Ladyboss - hun er a okay!  






tirsdag den 7. januar 2014

2014 - go...

Bum…. Så blev det 2014!

Er vi klar til det eller hvad? Jeg er klar! Var efterhånden blevet så røvtræt af 2013, at var der ikke kommet et nyt år, så var jeg rejst frem i tiden. 

Det sidste halve år af 2013 har været som at leve i en form for tørretumbler, hvor hele verden bare drejer rundt og man bliver drænet mere og mere for saft og kraft og energi og overskud og puha….. 

Det er sgu for åndsvagt at leve sit liv på den måde - det blir man ikke glad af, skal jeg lige hilse at sige. Man bliver faktisk bare sådan lidt zombie og ved ikke helt hvad ens formål i livet er - det er ret nederen! Det gider jeg sgu ikke mere - det er synd for mine omgivelser og det er synd for mig selv. 

Så nu prøver vi lige med et nyt approach i bedste nytårsfortsætsstil…. Positivisme… altså Ladyboss style. Man skal jo heller ikke gå rundt og være alt for positiv, for så er der sgu da aldrig noget at brokke sig over. Og det er da nærmest mere nederen end at mangle et formål. Eller måske det er på linje…. ingen formål i livet/intet at brokke sig over - same same!

Jeg holder sgu nok aldrig med at være irriteret eller med at brokke mig, men jeg kan prøve at moderere mig lidt og lade være med at bekymre mig om alting her i livet og måske bare give lidt slip og have det lidt sjovere - også i hverdagen.

Jeps, det er mit nytårsfortsæt - en sjovere hverdag.

Hvad er dit?

PS. jeg planlægger altså også at skrive noget mere… hvis jeg gider, og ikke får det alt for sjovt.


Hep Hey - hello 2014.